Helhedsorienteret støtte til unge i Viborg
Om os
UngBo i Viborg har eksisteret i næsten 50 år. Vi er en non-profit og selvejende institution, som er historisk forankret i Viborg Kommune.
Vi har stor erfaring ift. at yde hjælp til unge med særlige behov, der bor i egen bolig.
Målgruppe & Tilbud
UngBo henvender sig til unge fra 16 år og opefter, som har brug for en intensiv og fleksibel indsats. Vi tilbyder både støtte i eget hjem og i vores hyggelige opgangsfællesskab.
Vi lægger stor vægt på et godt match mellem den unge og kontaktpersonen for at skabe de bedste forudsætninger for udvikling og hverdagsmestring.
Kontakt os i dag!
Hvis du er ung i en sårbar situation og har brug for støtte, kontakt din kommunale sagsbehandler.
Hvis du er sagsbehandler og har brug for at visitere til UngBo, kontakt daglig leder, Martin Overgaard.
Helhedsorienteret, fleksibelt og individuelt
UNGBO I VIBORG er et helhedsorienteret tilbud til unge i sårbare positioner. Vi arbejder målrettet med at skabe varige forandringer i de unges liv, så de opnår selvstændighed og bliver selvforsørgende
Hos UngBo møder vi unge med komplekse udfordringer og støtter dem i at opbygge et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vores indsats tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og omfatter både praktisk støtte, fokus på uddannelse og job samt udvikling af sociale relationer.
Vores mottoer er:
Man skal ikke kunne det, men man skal ville det.
Det er ikke den unge, der skal tilpasse sig UngBo – men det er UngBo, der skal tilpasse sig den enkelte unge.


Kort introduktion
Velkommen til UNGBO I VIBORG
I UngBo støtter vi den enkelte unge i at få hverdagen til at fungere og komme godt på vej mod et selvstændigt voksenliv. Det gør vi gennem individuelt tilpasset støtte og stærke relationer og med udgangspunkt i den enkelte unges behov, ressourcer og muligheder.
Støtten kan blandt andet handle om struktur og hverdagsmestring, uddannelse og beskæftigelse, sociale relationer og netværk samt kontakt til myndigheder og andre samarbejdspartnere.
En del af foreningen
I samarbejde med
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
UNGBO I VIBORG er en del af foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Vores tætte samarbejde sikrer et solidt pædagogisk og organisatorisk fundament med over 120 års erfaring med sociale indsatser i Danmark.
